fredag, november 16, 2012

KRITIK OG SKULDERKLAP I BLOGLAND

Jeg tror faktisk ikke rigtig jeg har tænkt over dette før, eller jo, men mest ift. hvilke kommentarer jeg får på bloggen. I er allesammen rigtig søde til at kommentere og sige pæne ting, men ville i turde sige hvis noget skulle ændres? Hvis jeg har tegnet en tegning og overset noget (som f.eks at min ene CANDY GIRL mangler at få farvet en lille trekant af sit hår, haha) eller hvis i synes der mangler en streg, burde fjernes en streg? Hvis noget kunne forbedres somehow i jeres hoveder?
For det synes jeg man skal kunne!
Grunden til jeg tager det op ligepludselig er at jeg for nogen timer siden smed en kommentar om skriften på en illustration, jeg synes ville have fungeret bedre hvis den var mindre. Jeg fik et mere eller mindre defensivt/flabet svar tilbage, skrevet humoristisk (selvfølgelig) så det virkede som om hun ikke blev ramt.
Det er da klart det ikke er skide sjovt, men jeg havde overhovedet ikke skrevet noget nedladende, bare kommet med et forslag fordi jeg netop synes illustrationen var så flot at det var synd.
Må man virkelig ikke det? Må man ikke sige ting på en pæn måde? Må man slet ikke komme med konstruktiv kritik eller blogland virkelig kun til for at fodre vores egoer?
Hvorfor skal vi gå med listesko hele tiden og være bange for at stille spørgsmålstegn ved de indlæg vi læser?
Jeg synes det er forkert. Jeg bliver sgu da ikke bedre til at tegne hvis der ikke er nogen der fortæller mig hvad jeg kan gøre bedre? Hvis ingen udfordrer mit perspektiv og tvinger mig til at lære. I den virkelige verden, men også i blogland.
Hvad synes i? Skal vi kun rose hinanden til skyerne så vi allesammen kan føle os ih og åh så gode?
Eller kan der måske være plads til at pointere en stavefejl, en skæv streg og et fotografi med forkert fokus?

I er btw allesammen velkomne til at pointere manglen på kommaer i mine indlæg.
Jeg kan ikke finde ud af dem. Kommaer er dumme og grimme.

6 kommentarer:

vanadisbagskyerne sagde ...

Vil give dig ret i at vi også skal kunne tage imod kritik som vi kan tage imod ros. Men det er måske ikke alle der regner med at få kritik, og det er måske derfor de bliver stødt? Men som læser synes jeg heller ikke det er nemt eller naturligt at give kritik, for kunstneren bag har vel haft en mening med hvordan værket endte ud, ellers havde vedkommende vel ikke lagt det op på bloggen? Eller er det bare mig som er så selvkritisk, før jeg ligger en skitse ud på bloggen, og åbenlyst pointere hvad jeg synes det ser grimt ud, hvis der er noget jeg ikke kunne lide ved min egen skitse? Og forresten, jeg kan virkelig ikke se hvad det er for en trekant du snakker om?

Stine sagde ...

Jeg kan godt se hvad du mener, men jeg synes stadig det er ærgeligt. På kreativ uddannelse vil du få smæk over fingrene og det skal man jo kunne tåle. Selvfølgelig gad jeg heller ikke selv hvis folk skrev "den er grim", men hvis hvis nu der sad en derude med en god ide til hvordan de ville have lavet 'den', så ville jeg da bare synes det var spændende at høre. Og lige i det tilfælde jeg snakker om var der ikke rigtig mere i det end at hun nok gerne ville plastre sit navn udover det hele så man kunne se det, men det ødelagde det rimelig meget.
Nej, jeg er også selvkritisk og pointerer gerne, og så er der jo bare heller ikke mere at sige til de tegninger :)
Haha, det er en trekant ved højre øje der ligner det er en del af hornet, men der er øjenbryn indenunder så det er det faktisk slet ikke ;)

Unknown sagde ...

hæhæ jeg får skam konstruktiv kritik.
kan du huske det indlæg hvor jeg ville sælge mine stofnet? jeg fik afvide af ret så mange at jeg tog forkert fat, og at det var forkert fremvist. Det gjorde måske en smule niller for at være ærlig, men det var helt sikkert berettiget konstruktivt kritik!
så kan godt se du har en pointe, men syntes nu nok folk er meget gode til det, sammenlignet med i virkeligheden. kunne nemlig aldrig forestille mig nogen begendte komme hen "ej den der teknik du har gang i, er måske ikke for heldig" men på den anden side, så er det jo det fantastiske/forfærdelige ved internettet: det giver folk en maske, så de har nemmere ved at tale direkte fra posen både med massere af ros, som vi danskere måske ikke er god til, i hverdagen, men også konstruktivt og mindre konstruktivt kritik :D

xx

Stine sagde ...

Ja, kan godt huske det :)
Men synes da folk sagde det meget pænt? Men som du selv siger så lærte du jo noget af det. Hvor langt er du egentlig kommet med dem?
Jojo, det er de skam også. Deri ligger problemet vel at der er folk der synes de skal svine og skrive negative ting fordi de har et nedern liv. Det er også sørgeligt.
Jeg kunne selv aldrig drømme om at lægge en positiv/konstruktiv kritik kommentar som anonym. Jeg står da ved det jeg siger og det virker også mindre fjendtligt når folk tilkendegiver hvem de er.

Amanda sagde ...

Er såååå enig! Virkelig. Hvis nogle tager sig sammen til at skrive noget lidt kritisk eller evt forbedringer, så ryger der starks en "du er den dygtigste blogger"-ish sætning ind midt i kritikken (hvis du forstår?)... Synes det er ærgeligt, at man skal "undskylde" sig for at give konstruktiv kritik. Personligt vil jeg super gerne have kritik, og vide hvad mine læsere synes jeg skal gøre bedre (btw tak for din kommentar :) (blev helt varm om <3) og det med scrollingen, det var jo aldrig noget jeg ville vide hvis ikke du gjorde mig opmærksom på det (er i gang med at fikse det))

personligt kan jeg godt finde på at skrive: "de der sko er godt nok ikke lige min kop te... Ville nok have stylet sættet med dine (indsæt selv random sko" men på mode punktet er stil også meget individuelt, og derfor ville det bare være en ytring af mine tanker, og ikke et forslag til "forbedring" :D

Pyha det blev langt........ Håber det blev noglelunde forståeligt ;)

Stine sagde ...

Tak for din laaaange kommentar ;)
Har også svaret dig hos dig selv :p
Ja, det er rigtigt. Så skal der lige fedtes mit i kritikken fordi man ikke tør andet, det er virkelig ærgeligt. Tænker ofte om det mon er mennesker hvis liv kører på skinner der ikke kan tåle lidt feedback der ikke lige behager dem? Hvordan de så skal overleve livet er et godt spørgsmål, haha. Ej, nu generaliserer jeg, men det er svært at lade være :)

Ja, og det er da mega fedt du gør det. Så kan det være du fornærmer nogen, fordi de ikke kan se, som du pointerer, at stil er individuelt, men det kan også være der er nogen der tænker "HEY, fedt .. sådan gør jeg imorgen, god idé". Og det ville jo være skønt :)